3.
En nyhed skal rumme
en konflikt
4. En nyhed skal skabe identifikation
Indholdsfortegnelse:
Vi er alle afhængige af nyheder
Samfundets behov for nyhedsformidling
De fem nyhedskriterier (Opsummering: De klassiske nyhedskriterier)
"Ikke alle begivenheder rummer oplagt nyhedsstof. Modtagerne har forventninger til en nyhed, som journalisten forsøger at opfylde. Begivenheden skal vinkles. Det kan sammenfatte i frem punkter:"
|
|
1. En nyhed skal være aktuel | |
|
|
|
2. En nyhed skal være væsentlig | ||
|
|
3.
En nyhed skal rumme
en konflikt |
||
|
|
4. En nyhed skal skabe identifikation |
||
|
|
5. En nyhed skal indeholde det uventede | |
|
Opsummering
|
De fem nyhedskriterier |
|
|
1 |
EN NYHED SKAL VÆRE AKTUEL |
|
2 |
EN NYHED SKAL VÆRE VÆSENTLIG |
|
3 |
EN NYHED SKAL RUMME EN KONFLIKT |
|
4 |
EN NYHED SKAL SKABE IDENTIFIKATION |
|
5 |
EN NYHED SKAL INDEHOLDE DET UVENTEDE |
|
1. Hvilke nyhedskriterier giver artiklen: Sex - ikonet nyhedsværdi? (begrund svaret)
2. Hvilke nyhedskriterier giver artiklen: De ikke egnede nyhedsværdi? (begrund svaret)
3. Nyhedsværdi er selvfølgelig til en vis grad en subjektiv størrelse: Læs uddrag. På baggrund af dette indlæg giv nogle bud på, hvorfor identifikationskriteriet har fået stigende betydning i dagbladene. Find eksempler på journalistik, der overvejende benytter identifikationskriteriet (uddrag af artikler eller overskrifter) - Husk at begrund jeres svar: Hvilke faktorer afslører at denne artikel/overskrift vinkles ved hjælp af identifikationskriteriet (landets samtlige dagblade).
4. Læs artiklen: Aktualitet viger for identifikation og gør rede for artiklens argumentation (dvs. giv et resume med fokus på artiklens argumenter) |
Vi er alle afhængige af nyheder
"Som borgere har vi alle et grundlæggende behov for løbende at være orienteret om det samfund, som vi er en del af. Nyhedsstoffet udgør en væsentlig del af denne orientering. Men vores behov er forskellige, og vores valg af nyheder er bestemt heraf.
Vi kan dog skelne mellem forskellige typer af nyhedsbehov:"
Nyhedernes funktion og anvendelse |
||||
TYPE |
||||
|
FORM |
informerende |
argumenterende |
regulerende |
underholdende |
|
ROLLE |
samfundsborger |
samfundsborger |
samfundsborger |
privatmenneske |
|
1. Hvilken funktion har de forskellige artikler, som du henter her? Underbyg dine iagttagelser med markeringer i teksten (hvori består de informerende, argumenterende eller regulerende?)
|
Samfundets behov for nyhedsformidling
| Nyhedsformidlingen dækker ikke mindst et
samfundsmæssig behov:
"En forudsætning for et demokratisk samfund er, at dets borgere er velinformerede. Presse- og ytringsfriheden sikrer dette [...]". Heraf begrebet om pressen som den fjerde statsmagt: Figur
|
 |
 |
"Pressens magtfaktor er kontrollerende, fordi presse- og ytringsfriheden i særlig grad har medført, at det er de tre andre magtinstanser, der er i søgelyset [...]". |
Denne sammenhæng tydeliggør behovet for en FRI OG UAFHÆNGIG PRESSE: Se figur
|
Forskellen mellem en demokratisk og et totalitær styreform bliver tydeligt netop i pressens og nyhedsformidlingens rolle i forhold til samfundets magtinstanser. I et demokratisk samfund har nyhedsformidlingen ideelt set en kritisk og kontrollerende funktion i forhold til magtinstanserne, og i et totalitært styre fungerer pressen som censurinstans og propagandaapparat for magtinstanserne: |
 |
|
1. Læs For enhver pris?, fra Helle Nissen Kruuse: Etik i journalistik, s. 17-18: * Tag stilling til tekstens synspunkter. * Er det korrekte at journalistikken er præget af en konsekvens-etisk tænkemåde? * Find eksempler på begivenheder, hvor en pligt-etisk tænkemåde bør vige for en konsekvens-etisk tænkemåde. |