Aktualitet viger for identifikation
“Forbrugerne kan nu imødese ...”. “En række forskere iværksætter nu ...”. “Presset på økonomi-ministeren øges nu ...”. “En 50-årig politiker er nu blevet tiltalt ...”. “Et flertal i Folketinget er nu parat til ...”. “Nu er det snart slut med ...”.
Det var de første ord i indledningerne til syv historier på en tilfældig avisside i en tilfældig avis en tilfældig dag i efteråret 1998. Dagbladenes journalister holder stadig meget af det lille ord “nu”, der må opfattes som et meget kontant og konkret udtryk for, at de fortsat tillægger aktualitet stor betydning i deres vurdering af en histories nyhedsværdi. Men læserne er ligeglade. Det har lektor, mag. art. Jørgen Poulsen fra RUC påpeget i de to videnskabelige undersøgelser Dagbladsprojektet fra 1996 og Måske-læserne fra 1998:
“Mange måske-læsere gider ikke avisernes 24 timers døgnhysteri, det virker syntetisk og uinteressant. Læserne har set nyhederne i fjernsynet, så hvorfor læse om dem i aviserne. Aktualitetsræset er journalisternes eget interne problem. For læserne er en god historie i dag også en god historie i morgen”, sagde Jørgen Poulsen til fagbladet JOURNALISTEN.
Han medgiver dog, at hurtig formidling har betydning for nogle typer af begivenheder. Ulykker og sport skal præsenteres straks for læserne, mens andre emner er mindre tidsfølsomme, mener han. Selv om aktualitet som kriterium har bevaret en fremtrædende plads i dagbladsjournalisters nyhedsopfattelse, er det dog på retur. Nu hvor befolkningen primært forbinder den døgnaktuelle begivenhedsjournalistik med de elektroniske medier, er identifikation i form af interesse for eliten, nærhed og relevans for læseren kommet til at spille en stadig mere væsentlig rolle i nyhedsvurderingen i avisredaktionerne.
I selve behandlingen af stoffet er det desuden blevet vigtigere at inddrage analysen af begivenheden end at kaste sig ud i en håbløs konkurrence med radio og tv om at være først med omtalen af den. Udviklingen især i landsdækkende dagblades nyhedsjournalistik peger klart i retning af, at betydningen af selve beskrivelsen af begivenheder er blevet nedtonet til fordel for analyse af dem. Der er sket et skift fra begivenhedsorienteret til problemorienteret og analyserende journalistik og til en journalistik, der ikke fokuserer så meget på øjeblikket som på sammenhængene, begivenheden skal ses i. Perspektivering er blevet et langt vigtigere begreb på redaktionerne.
|
|
Læs mere om perspektivering af nyheder |
Identifikation som nyhedskrog
Selv om den anderledes vægtning af stoffet i historien kan styrke dens læseværdi for dem, der allerede har hørt om begivenheden, så volder det nok stadig mange dagbladsjournalister problemer, at de ikke i samme grad som tidligere forventes at hænge deres historier op på en aktualitetskrog. I stedet søger de at finde en anden krog, og de kan – med god grund – få en fornemmelse af, at de så bruger metoder, der ligner dem, som organisationer, virksomheder og andre arrangører af pseudobegivenheder anvender, når de skal skabe interesse for emner med beskeden eller helt manglende nyhedsværdi.
Amerikaneren Daniel Boorstein beskrev pseudobegivenheder allerede i 1961 i bogen The Image, A Guide to Pseudo-Events in America. Han karakteriserede dem blandt andet ved, at de er planlagt først og fremmest med det formål at blive gengivet i medierne. Derfor skal de i et vist omfang tilføres nyhedsværdi, der lever op til massemediernes krav.
På samme måde som Greenpeace kan arrangere en begivenhed, der skaber medieinteresse for kraftværkers luftforurening, eller på samme måde som læger og patientforeninger skaber interesse for donorproblemer ved at præsentere problemet gennem en patient, der skal have et nyt organ for at kunne overleve, på samme måde kan journalisten ved et kunstgreb forhøje historiens nyhedsværdi ved at give den mere identifikation. Det sker ofte ved at beskrive et konkret eksempel på en person, der har det problem, historien handler om på et mere generelt plan, og i mange tilfælde sker det også ved at tage et mere direkte og relevant udgangspunkt i, hvordan læseren oplever et problem i rollen som forbruger. Og hermed bliver aktualiteten af mindre betydning for nyhedsvurderingen.
Er det noget nyt, at aktualiteten viger for identifikationen? Her en tegning af Bo Bojsen, 1938
