"Den fjerde statsmagt" er et populært udtryk for de forventninger, man har til pressen: Den skal holde magten i ørerne, og her tænkes specielt på: den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt. I modsætning til de tre andre former for magt, er den fjerde statsmagt ikke grundlovsfæstet. Der er altså tale om en uofficiel opfattelse af pressen og dens opgave og betydning. Af og til betegnes "Den fjerde statsmagt" med udtryk som fx "Demokratiets vagthund".
Pressens egne folk ironiserer ofte over udtryk af denne type, formodentlig for at lægge en vis afstand til det og være mere nede på jorden. Men ved særlige lejligheder, fx når et dagblad er truet af lukning, eller når det er ramt af arbejdskonflikter, tages begreberne i anvendelse. Der er grund til at bemærke, at pressen ikke kun opfatter sig som kritiker af de tre former for magt, men også af andre samfundsområder, som fx erhvervslivet, private organisationer og andre medier.