Indhold:

 

Nyhedsgenrer

Klassiske/moderne genrer

   Opgaver

Den redaktionelle invitation

   Avisens kendetegn

   Opgaver

   Avisens grafiske invitation

   Opgaver

 Sproglige virkemidler

   Opgaver

 

Nyhedsgenrer

 

"Der et et forløb gennem avisen. Et forløb, der gør brug af forskellige journalistiske genrer. På den måde blive avisen et tilbud til forskellige typer af nyhedsbrugere. Den gør målgruppen større".

"Det er [...] et mønster i den måde avisen er bygget op på, men det er ikke altid et entydig mønster. De forskellige journalistiske genrer [...] vil ofte være flettet ind i hinanden".

 

Nyheder optræder i aviser side om side med opinionstekster som f.eks. lederen, kommentarer og læserbreve og dels stof af mere underholdende tilsnit; interviews med berømtheder og af og til skønlitteratur. De elektroniske medier har i stort omfang "arvet" disse genrer og omplantet dem til deres eget udtryk.

 

De egentlige nyhedstekster kan opdeles i forskellige genrer:

 

Klassiske nyhedsgenrer:

 

Nyheden

Reportagen

Referatet

Interviewet

Lederen

Kommentaren

Analysen

Baggrundsartiklen

Moderne nyhedsgenrer:

 

Oplevelsesjournalistik

New Jounalism

Feature

Gossip

Kampagnen

Faktion

 

 

Se også denne genreoversigt, hvor der gives eksempler.

 

Opgaver (forudsætter, at I hjemmefra har læst om de forskellige nyhedsgenrer)

 

1. Gruppér de forskellige klassiske nyhedsgenrer i forhold de behov, genrerne især dækker: 

    informationsbehovet, behovet for meningsdannelse, det adfærdsregulerende behov og behovet

    for underholdning. Vurder også hvilke nyhedskriterier de forskellige genrer især læner sig op ad:

    Benyt skema (kan kopieres over i et worddokument).

 

ELLER

 

1. Find eksempler på traditionelle nyhedsgenrer. Husk at argumenter for eksemplernes genretræk.

   (link til samtlige dagblade i landet findes på forsiden af forløbet: Nyhedsformidling)

 

2. Diskuter hvordan de "moderne" nyhedsgenrer adskiller sig fra de klassiske.

    Forsøg selv - og læs siden om traditionel og fornyelse.

 

3. Omskriv artiklen Ildkuglen i fjernsynet af Morten Sabroe til en traditionel nyhedsreportage, hvor

    artiklen struktureres i forhold til nyhedstrekanten (læs grundigt om dette kompositionsprincip)

    Læs også om traditionel nyhedsformidling.

 

 

Den redaktionelle invitation: Fordeling af nyhedsstof i avisen

 

Avisens kendetegn:

 

En avis kendetegnes blandt andet gennem den måde, den fordeler nyhedsstoffet på. Med fordelingen følger en prioritering af de forskellige nyhedskategorier.

 

Avisens forside vil altid være afsat til de aktuelle væsentlig nyheder om begivenheder, der er sket siden sidst. Netop prioriteringen af nyheden på især forsiden afspejler derfor avisen modtagergruppe. Derudover bringer enhver avis en oversigt over hovedartiklerne i dagens udgave.

    Dagens TOPHISTORIE er den nyhed som redaktionen har valg at gøre til den væsentligste. Det er den, der skal sælge avisen, og samtidig den, der identificerer avisens journalistiske grundlag.

 

Opgaver

1.  Aviser uddeles til grupper: I skal undersøge de forskellige avisers modtagergrupper, de stofområder

     der dominerer aviserne og fordelingen af dette stof i forhold til de fem nyhedskriterier. Benyt dette

     skema, - udfyld det, så det kan bruges til fremlæggelse.

☺Se evt. artikel som sammenligner de tre store morgenaviser: Berlingske, JP og Politiken.

 

Den grafiske invitation: Layoutet

Ud fra layoutet tilrettelægger læseren sin læsestrategi. Den foregår på tre niveauer:

 

1. niveau:

En nyhed formidles ofte ad tre kanaler: ORD, BILLEDER og ILLUSTRATIONER (diagrammer eller faktabokse). Hver for sig virker kanalerne som indgang til nyheden, og samlet virker de som BLIKFANG: Læsestrategiens første niveau består af denne COLLAGE af tekst, billede og illustration. Collagens samlede indtryk lægger op til forskellige læsninger: Den skal være indbydende og funktionel.

              

2. niveau:

Angår Tekstkroppen med dets hoved: Overskrift - RUBRIK, underoverskrift - UNDERRUBRIK, evt. en TROMPET, som angiver artiklens placering i forhold til en emnekategori. Selve tekstkroppen: BRØDTEKSTEN/KLUMMETEKSTEN står i spalter, som jævnligt afbrydes af overskrifter i forhold til de enkelte afsnit: MELLEMRUBRIKKER. Endelig er der billedet som enten kan være placeret centralt i collagen eller kan være et ARKIVBILLEDE.

 

3. niveau:

På dette læseniveau registreres billedets beskæring, vinkel og motiv. Teksten læses i lineær orden indtil man ikke orker mere. På dette niveau giver det mening at overveje:

 

a) Brugen af NYHEDSTREKANTEN

b) Brugen af HV - SPØRGSMÅL: Hvem, hvad, hvor og hvornår

c) Brugen af 4-PUNKTSMODELLEN: Hey, you, see, so!

 

Opsamling
 

Opgaver

 

1. Læs/se omdelte artikel og gør rede for hvordan kvaliteten af artiklen i forhold på alle tre niveauer  

    (ikke i forhold til om synes artiklens emne appellerer specielt til jer). Skriv jeres iagttagelser ned

    systematisk i forhold til niveau 1, 2 og tre.

 

2. Gør rede for artiklens sproglige virkemidler (jf. lektien til i dag: "Nyhedsartiklens farvelade"):

 

 

 

Sproglige virkemidler

(knytter sig til lektien: Nyhedsartiklens farvelade)

Se et artikeluddrag omkring jounalistens idéelle sprog

Opgaver:

1. Omskriv byretskendelsen fra Odense: Stor formue beslaglagt til en journalistisk tekst. Teksten 

    skal være analytisk opbygget og disponeret efter nyhedstrekanten.