Skriftligt basiskursus

Dette forløb er knyttet introkurset i 1. hf og har til formål at styrke jeres skriftlige færdigheder - ikke kun i dansk. I vil blive introduceret til en systematisk metode, som kan anvendes på skriftlige opgaver generelt. I vil møde en række teknikker, som I kan bruge til at få "hul" på et - i princippet - hvilket som helst emne. I kurset vil I få lejlighed til at øve disse teknikker, og arbejde med et bestemt emne fra start til det færdige slutprodukt.

 

I får udleveret følgende materiale:

UDGAVE I WORD

 

De tekster vi skal arbejde med er følgende:

 

Klip: TV3, Robinson Ekspeditionen (2003), varighed 3:19

Artikel: Jes Stein Pedersen: I virkeligheden: Jeg vil også være berømt (1999)

Romanuddrag: Morten Sabroe: Hoffmans (2003)

 


  

Skriftligt basiskursus

 

 

1.j 2005

 

 

 

 

  

 

aadj@aarhuskademi.dk

 


At skrive er at tænke

 

Bedre Skrivefærdigheder betaler sig ikke kun i forhold til skriftlighed i det hele taget, bedre skrivefærdigheder har også en positiv indflydelse på din TÆNKNING! Jo bedre du er til at sætte ord på dine tanker, desto flere tanker og associationer springer dig i øjnene i mødet med ordene på papiret. Jo bedre du er til at strukturere dine tanker på papiret, desto bedre bliver du til at strukturere dine tanker.

 

Omvendt gør du dig selv en stor tjeneste ved IKKE at opfatte din skrivning som et aftryk af dine tanker: Hvilken deprimerende antagelse! Hvis du derimod opfatter sproget som et ubegrænset og formbart materiale, du kan blive mere og mere fortroligt med, vil du opleve, at dine udtryksmuligheder vokser, at du faktisk bliver klogere på dig selv, i og med du kan præcisere dine tanker/følelser. Du kan nå langt ved at arbejde med dit sprog!

 

At skrive er en proces

 

Vejen ned på papiret er ikke en envejskommunikation, men nærmere en endeløs dialog – som selvfølgelig SKAL afsluttes. Men i princippet er der ikke noget facit for en tekst. En tekst vil dog altid have en funktion eller et formål. Derfor kan man diskutere, hvorvidt teksten lever op til formålet. I undervisningen vil du møde mange forskellige former for tekster med forskellige formål, men de tekster I selv producerer, vil oftest have til formål at FORMIDLE et stof, et tema, et emneområde. Derfor er dette materiale koncentreret omkring skrivning med formidling som mål.

 

Tekstproduktionen kan beskrives som en trefaset raket:

 

1.      FORBEREDELSESFASEN

2.      FORMULERINGSFASEN

3.      FORBEDRINGSFASEN

  


Forberedelsesfasen

 

For at komme i gang skal du først og fremmest tilegne dig stof og sætte det i relation til ideer og tanker, som du synes er interessante, eller som du kan bygge videre på.

 

Brug biblioteket, bøger og magasiner, internettet, leksika og ordbøger!

I skriveprocessens første fase er det vigtigt at være åben over for mange indfald, tænke kreativt og bruge dig selv og din fantasi. Det kan du opøve gennem forskellige teknikker:

 

a.      HURTIGSKRIVNING

b.      MIND MAP

c.      HV-SPØRGSMÅL

 


 

 

 

Hurtigskrivning

 

Hurtigskrivning eller nonstop-skrivning går ud på at skrive løs ganske ukritisk ud fra et bestemt tema uden på noget tidspunkt at slippe skrivningen. På trods af navnet har ”hurtigskrivning” ikke noget at gøre med at øge din skrivehastighed. Det gælder først og fremmest om at nedskrive din bevidsthedsstrøm ganske UCENSURERET: Skriv alt, hvad der dukker op i dit hoved uden at bekymre dig om stavefejl. Tænk ikke over dine formuleringer og lad ikke pennen slippe papiret. Du må ikke gå tilbage og rette i det skrevne. I stedet for at lave om i det skrevne – skriv noget nyt.

 

Dukker der ikke noget op i dit hoved, så skriv temaets navn eller det sidste ord igen og igen, indtil der dukker nye tanker og associationer op, som du kan nedfælde. Bliv ved med at skrive i 3-5 minutter. Lad være med at presse dig selv for meget. Det er en yderst krævende teknik, og du bør ikke fortsætte uden at holde pauser.

 

Fordelen ved hurtigskrivning er, at den giver dig mulighed for at koble dine kritiske sanser fra og alene udnytte dine kreative og produktive resurser. Hurtigskrivning kalder ofte nye og uventede tanker og ideer frem.

 

Hurtigskrivning kan give dine tekster et personligt præg. Du gør dig fri af formelle formuleringer, og skaber sammenhænge som er absolut dine.

 

Hurtigskrivning kan også bruges til andet end tekstskrivning. Du kan bruge den til at tjekke din viden omkring et område, fx før en eksamenssituation: Hvad ved du allerede, hvilke huller har din viden, dukker der spørgsmål op, som du troede, du havde fod på?

 

Det er i øvrigt interessant, at hurtigskrivning ofte resulterer i overraskende sammenhænge. Ideer der fremkommer i en hurtigskrivning hænger som regel bedre sammen end ideer, som opstår i forbindelse med fx brainstorm, og du kommer mere i dybden med stoffet end en almindelig brainstorm tillader. Hurtigskrivning kan bruges som inspiration, men nogle gange kan du også bruge passager direkte i den færdige tekst, du er ved at skrive.

 


 

 

 

 

Mindmap

 

Hjernens processer er langt mere komplekse end sprogets. Når hjernen lagrer information, gør den brug af en lang række egenskaber, som fx billeder, nummerering, rytme, farver og rummelige forhold. Med et mindmap eller et hukommelseskort forsøger man at efterligne hjernens måde at lagre information på – man udnyttet hjernens egne hukommelsesteknikker og bliver mere bevidst om HVORDAN man husker og lagrer store mængder information.

 

I en BRAINSTORM ønsker man at ”tømme” hjernen for en bestemt slags information. Med et mindmap gør man noget tilsvarende, men du registrerer også, hvordan denne information hænger sammen: Hvilke begreber eller områder er vigtigere end andre? Hvordan skaber associationer forbindelseslinjer mellem forskellig information inde i mit hoved?

 

Et mindmap er bygget sådan op, at den centrale ”ide”, emnet eller det område for viden, der skal behandles, sættes i centrum af et stort stykke papir. Ud fra dette centrum tegner man nogle hovedgrene, som illustrerer de ”hovedoverskrifter”, man forbinder med emnet. I forbindelse med kompleks eller omfattende information kan et billede være bedre end en overskrift. Et billede kan nemlig rumme langt mere information end ord ofte kan! Dit mind-map kan udbygges i det uendelige. Det kan altid tilføjes en større grad af detaljering med undergrene og under-undergrene. For at styrke overblikket kan det være en idé at adskille hovedgrenene (samt tilhørende undergrene) med hver deres farve. Brug evt. blokbogstaver til at adskille det overordnede fra det underordnede. Fortab dig ikke i tanker, skriv og tegn uden lange tænkepauser: Hjernens lagringsprincipper skal netop IKKE ”oversættes” til sammenhængende sætninger, du skal i stedet forsøge at kopiere din måde at forstå sammenhænge på! Det er vigtigt, at du finder din egen ”stil”, dit eget system.

 

 

 

Som et hvilket som helst andet kort vil et mind-map hjælpe dig med:

 

 


 

 

 

 

Hv-spørgsmål

 

Både hurtigskrivning og mind-mapping er gode teknikker i forhold til at organisere den viden, du allerede har om et givent emne. Begge teknikker kræver imidlertid viden og fantasi, men det er ikke altid man ved særlig meget om det emne, man skal skrive om, og det kan være svært af forestille sig hvilke muligheder, der ligger i emnet.

 

I det tilfælde kan HV-SPØRGSMÅL hjælpe dig til at komme videre. Hv-spørgsmålene kan hjælpe dig til at finde vinkler på emnet, åbne dets muligheder og afdække den viden, man muligvis mangler omkring emnet (hvilke viden skal har jeg behov for at opsøge).

 

Hv-spørgsmål dækker:

 

 

HVEM om personer

HVAD om ting eller begivenheder

HVOR om rum eller sted

HVORNÅR om tid

HVORFOR om årsag

HVORDAN om måde

 


  Formuleringsfasen

 

Læs altid opgaveformuleringen grundigt igennem, og registrer hvilke krav, der stilles til din besvarelse. FORMÅLET finder du ved at spørge:

 

-          underholde

-          informere

-          argumentere

-          forklare

-          diskutere

-          provokere

… der findes sikkert mange flere muligheder!

 

FOKUS bør være et centralt omdrejningspunkt i teksten. Det betyder, at du har en helt bestemt vinkel på det, du skriver. Det kan fx være en bestemt holdning i en diskussion. Det kan en bestemt sammenhæng, du ønsker at argumentere for. Det bør altid fremgå tydeligt, hvad det er du vil i en tekst. Du kan sammenligne tekstens FOKUS med et billedes fokus. En tekst er mangler fokus er uklar og rodet ligesom et uskarpt foto, hvor er ikke er stillet skarpt på motivet.

 

FOKUS hjælper dig også til at afgrænse din tekst. Du vil sikkert opleve, at jo mere du ved om et emne, desto mere brug har du for at afgrænse et emne i emnet. Uden denne afgrænsning kan du godt regne med, at det færdige resultat bliver uoverskueligt for både dig og læseren.

 

DISPONER dit stof inden du begynder at skrive kladden. Måske har du allerede skrevet nogle mindre afsnit i forbindelse med hurtigskrivning, som du kan bruge direkte. Du har et mind-map eller noget tekst på baggrund af de hv-spørgsmål, du har søgt besvaret. I så fald bliver det langt lettere at lave en brugbar disposition.


 

Disposition

 

INDLEDNING

 

Skal både fange læserens opmærksomhed og samtidig præsentere tekstens FOKUS. Det kan anbefales at indledning skrives færdig som det sidste – når du ved, hvad det er den skal indlede.

MIDTE

 

 

Ved hjælp af din hurtigskrivning, det stof du har samlet på baggrund af dine hv-spørgsmål og hovedgrenene i dit mind-map har du et solidt grundlag for at bygge tekstens hoveddel op i delemner. Det er vigtigt, at delemnerne i deres sammenhæng udgør en logisk opbygning

AFSLUTNING

 

Her samler du atter trådene og præsenterer et slags ”svar” på dit fokus. Det kan være en konklusion på en diskussion, eller det kan være en opsummering af de forhold, du har redegjort for.

 

 


 

Forberingsfasen

 

Før du afleverer en skriftlig opgave, laver du en sidste GENNEMLÆSNING. Det er nu du virkelig kan lære noget. Det er her du skal distancere dig fra din tekst og være selvkritisk: ”Gør jeg faktisk det, jeg siger, jeg vil”? ”Har jeg fået meddelt det, jeg ville? Og med hvilket effekt”?

 

RET EN TING AD GANGEN:

 

-          Flyder sproget? (læs højt for dig selv)

-          Har sætningerne en passende længde?

-          Er der gentagelser der skal sløjfes?

-          Er der sammenhæng mellem afsnittene?

 

-          Tjek teksten for dine grammatiske svagheder (brug Rettenøglen)

 

-          Overholder du de formelle krav, der stilles til skriftlig dansk?

(se Rettenøglen s. 6)