Nervesystemet 

 

Anatomisk struktur                     CNS, centralnervesystemet

                                                                    Storhjernen, lillehjernen, den forlængede marv og rygmarven

                                                       Det perifere nervesystem

                                                       De nervetråde der udgår fra CNS til hele kroppen

Funktionel struktur                Det somatiske nervesystem

                                                      Motoriske + sensoriske nerver

                                            Det autonome nervesystem

                                                     Regulering uden for viljens styring  

 

Det autonome nervesystem

 

Det autonome nervestem er opdelt i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Begge systemer virker samtidig, men et vil altid dominere.

 

Det sympatiske nervesystem

Parathedstilstand/alarmtilstand: Adrenalin aktiveres.

 

Det parasympatiske nervesystem

Afspændt tilstand, hvor blodtilførslen fx øges til indvoldsorganerne og fødeoptagelse accelereres.

 

                  

 

Det somatiske nervesystem

Motoriske nerveceller

Alle de motoriske nerver udgår fra for-hornene i den grå substans (motoriske forhornsceller): Impulser overføres til udadgående (afferente) motoriske nerver.

 

Sensoriske nerveceller

I baghornene indløber impulser fra de inadgående (efferente) sensoriske nerver.

 

Nervecelle

Korte udløbere (dendritter) sender impulser til selve cellen, som er forbundet med en meget lang udløber (axon) til en anden celle, evt. en muskelcelle (motorisk enhed)

 

Viljesbestemte bevægelser

 

Storhjernen bearbejder de fleste viljesbestemte bevægelser, men når et fx et bevægelsesmønster gentages mange gange, kan impulserne styres fra et lavere niveau (jo mere storhjernen involveres i et bevægelsesmønster, desto sværere er det straks at udføre bevægelserne):

 

Lillehjernen spiller således en vigtig rolle i forbindelse med den fine koordinerende AUTOMATIK.

 

Reflekser

Motoriske reflekser sørger for at handlingen sker uden om viljens indflydelse. Allerede i rygmarven dirigeres impulsen ud til musklen, så foden fx. automatisk flyttes, hvis man træder på et søm.

 

 

 

 

Medfødte reflekser

Fx. de TONISKE HALSREFLEKSER: Bøjes hovedet bagud spændes (tones) og strækkes bagsiden (ryg og arme). Bøjes hoved fremad tones forsiden. Drejes hovedet til venstre tones venstre side og omvendt.

Selvom refleksen efter den spæde alder overdøves af beslutninger fra storhjernen, kan refleksen være aktuel at arbejde bevidst med ved indlæring at nye bevægelsesmønstre, hvor spændingskontrollen med for- eller bagside er grundlæggende.

 

Afgørende motoriske reflekser i forbindelse med idræt

  1. Den myotatiske refleks

  2. Den antimyotatiske refleks

  3. Den reciprokke (omvendte) antagonist hæmning

 

Læs mere om NEUROFYSIOLOGI på denne hjemmeside, hvor der er masser af illustrationer og nogle animationer.

 

 

 

 

 

.