Indholdsfortegnelse

 

 

Regler

Baggerslag

Fingerslag

Frontalt fingerslag

Smash

Serv

Underhåndsserv

Tennisserv

Tennisserv med armsving

Svæveserven

Svæveserv med armsving

Regler vedrørende serven

Eksamenen

Regler

Der skal altid være seks spillere pr. hold i spil. Nethøjden for piger er 2,24m og for drenge 2,43m. 

3-sæts tællesystem:

Der spilles ”running score” i hele kampen.

Dvs. at vinderen af en duel får point, uanset om holdet havde serveretten eller ej.

Der spilles bedst af 3 sæt til 25 point, dog med min. 2 overskydende point. Et eventuelt 3. sæt spilles dog kun til 15 point.

Holdene skifter banehalvdel mellem hvert sæt. Bemærk at der i 3. sæt skiftes side, når første hold opnår 8 point.

Det hold som vinder 2 sæt vinder kampen.

Vi indfører ligeledes ændringer af reglerne som blev indført sidste år i DVBF og alle kredse: 

q       Bolden må berøre nettet under serven, men ikke antennerne.

q       Reglen om et ekstra serveforsøg bortfalder – serven skal foregå indenfor 8 sek.

q       Servezonen er udvidet til hele det tre meter brede område bag baglinjen.

q       Retten til at spille en bold, der passerer nettet uden for antennen tilbage  til egen banehalvdel.

q       Bolden må berøre en hvilken som helst del af kroppen

KOMPLET REGLEMENT, SE: http://www.ddf93.dk/spilreg/spilreghel.php?print=

 

Baggerslag

 

Spilleren bevæger sig så tidligt som muligt til spillestedet. Her placerer spilleren sig, så bolden kan spilles foran kroppen og direkte fremad.

Spilleren indtager klarstilling (skulderbreddes afstand mellem fødderne, forvægt med let bøjede knæ, kroppen foroverbøjet, armene løst nedhængende). Når bolden nærmer sig, går spilleren ned i knæene. Samtidigt med at en udstrækning fremad/opad mod bolden starter i benene, samles armene i en baggerslagsfatning og føres frem mod bolden. Bolden rammes med den indvendige side af underarmene lidt over håndleddet.

Armbevægelsen under slaget sker dels ved armsvinget, dels ved at skuldrene hæves i slagøjeblikket. Bolden rammes, før armene når vandret, og bevægelsen fortsætter "gennem" bolden, til armene når vandret, og grebet løses.

I forbindelse med slaget er det vigtigt, at der sker en vægtoverføring fremad mod bolden.

Hos rutinerede modtagningsspillere kan man se, at benene kun benyttes meget lidt under baggerslaget, der foregår med et hurtigt, men kort tilslag mod bolden. Kraften kommer hovedsageligt fra et lille sving med armene samt et skulderløft. Denne udvikling skyldes, at hårde slag med skru eller svæv er umulige at spille præcist med en langsom bevægelse, hvor kroppen deltager.

 

 

                                                                                    

 

 

 

 

 

 

 

 

Fingerslag

 

 

 

 

Hævning og fingerslag

En hævning kan defineres, som en bold spillet til en angriber, således at der kan angribes. Normalt er hævningen holdets andet slag. Det slag, der følger efter en servemodtagning eller en forsvarsopsamling. En hævning forsøges altid spillet med et fingerslag, idet det er det mest præcise slag. Også i andre spilsituationer kan fingerslaget være bedste valg.

Frontalt fingerslag

Spilleren placerer sig direkte under bolden. Fødderne er adskilt i ca. skulderbreddes afstand og med den ene fod et halv skridt foran den anden. Knæene er let bøjede, og kroppen er i næsten lodret stilling. Armene hæves, og håndstilling formes samtidigt med, at der bøjes ned i knæ- og hofteled. Håndstillingen formes lidt over og lidt foran panden.

Overarmene er hævet til lidt over skulderhøjde med albuerne pegende skråt ud til siden. Afstanden mellem albuerne er lidt over skulderbredde, men ikke mere end at albueleddene skal kunne ses ud af øjenkrogene.

Håndleddene er bagudbøjede, og hænderne danner en runding svarende til boldens.

Fingrene er let spredte og lidt bøjede i en naturlig og behagelig form med en let spænding - ikke stive fingre.

Hænderne er ikke samlede. De danner tilsammen en brudt trekant. Afstanden mellem pegefingrene er lidt større end afstanden mellem tommelfingrene.

Det er vigtigt, at tommelfingrene peger mod hinanden. De må ikke pege mod spillerens næse og absolut ikke fremad mod bolden. Husk at hænder og fingre tilsammen danner en jævn runding svarende til boldens.

Bolden spilles især med tommel- og pegefingre (Bolden spilles med den sort markerede del af hændernes flader på tegningen til højre). De øvrige fingre fungerer mest som støttefingre. Spilleren påbegynder sin udstrækning inden boldberøringen, startende med en udstrækning af knæ- og hofteled og videre med skulder- og albueled. Spilleren er mere end 50% udstrakt i berøringsøjeblikket.

Udstrækningen af håndleddene påbegyndes først efter boldberøringen, idet håndleddene sammen med fingrene fungerer som en form for støddæmper. Herved sikres en lidt længere boldkontakt med heraf følgende større boldkontrol. Samtidigt undgås det, at mødet mellem bold og fingre bliver en ubehagelig hård oplevelse.

Bolden spilles med den kraft, der dannes ved spillerens udstrækning, og fingrene fungerer som en form for springbræt. Fingrenes evne til at fjedre har stor betydning for fingerslagets præcision.

Spilleren fortsætter bevægelsen "gennem" bolden og afslutter slaget med helt udstrakt krop og parallelle arme.

 

 

 

 

Smash

 

Smashslag findes i adskillige varianter. Den letteste at give sig i kast med er det stående smashslag, som er identisk med slagbevægelsen i tennisserven. En beskrivelse af slagets udførelse kan man derfor få ved at læse om tennisserven (s. XX). På vejen frem mod et smash med afsæt kan det være en god idé at interessere sig for den stående smash. Det er lettere at stå på gulvet og slå til bolden, end at hoppe i vejret og slå til bolden. Har man først lært slagbevægelsen stående, bliver det lettere at få et smash med afsæt til at fungere.

Forskellige smashtyper: http://home19.inet.tele.dk/dynamo/Spille_bolden_smash.html

Frontalt smash med traditionelt armtræk

Ved frontalt smash forstås, at spilleren smasher bolden i forlængelse af sin egen tilløbsretning. Selve smashet er en meget kompleks handling, hvor spilleren først skal vurdere, hvor bolden spilles til (angrebsstedet) og dernæst lave sit tilløb med den rigtige hastighed til angrebsstedet. Den hastighed spilleren får ved sit tilløb, skal gennem en kraftig opbremsning omsættes til et højt spring opad, så det passer med, at bolden kan rammes, når spilleren er på sit højeste punkt. Det siger sig selv, at et sådant bevægelsesforløb kræver utrolig megen træning for at blive korrekt. Smashslaget kan inddeles i fem faser, nemlig tilløbet, afsættet, svævet, slaget og landingen.

Tilløbet
Tilløbets funktion er at bringe spilleren til bolden og at give denne stor hastighed mod nettet. Denne hastighed skal så under afsættet omdannes til så højt et opspring som muligt. Et effektivt tilløb kan føje 10-20 cm til en angribers springhøjde og dermed give angriberen større manøvredygtighed i luften. I tilgift vil et hurtigt, kraftfuldt og velkoordineret tilløb give større kropsenergi, som under slaget kan overføres til bolden, hvilket giver et hårdere slag.

Tilløbet har to faser:
- selve tilløbet
- stemskridtet

Antallet af tilløbsskridt er afhængigt af spillerens afstand fra nettet. Det mest anvendte tilløb er et treskridtstilløb, som består af to tilløbsskridt samt et afsluttende stemskridt. Eftersom stemskridtet (sidste skridt) altid starter fra venstre fod (for højrehåndede), skal man starte tilløbet med højre fod ved et ulige antal tilløbsskridt og med venstre fod ved et lige antal. Det første skridt er kort og har til hensigt at lægge vægten frem på højre fods tæer. Det andet skridt med venstre fod er hurtigere og længere (50 - 90 cm). Den venstre fod lander næste fladt, mens kroppen går fremover.

Armenes bevægelse i tilløbsskridtene er som den naturlige armbevægelse i løb. Tilløbsskridtene skal være bløde, lette og rytmiske og nå op på nær 80% af spillerens maksimale løbehastighed. Enhver spiller har dog en bestemt tilløbshastighed, som er perfekt for det senere opspring. Hastigheden afhænger hovedsageligt af styrken i lægmusklerne og musklernes medfødte og optrænede evne til at "eksplodere". Tredjeskridtet, også kaldet stemskridtet, skal være et langt og fladt spring. Spillerens tilløbshastighed er afgørende for, hvor langt springet skal være, men man skal tilstræbe længder på over 1 m, og op til 2,5 m.

Afsættet sker fra venstre fod og ved at højre ben svinges kraftigt fremad. Højre fod lander næsten parallelt med tilløbsretningen i et blødt hæl-tå-isæt. Venstre fod følger hurtigt efter og sættes i gulvet foran højre fod med en vinkel på ca. 45 grader i forhold til højre fod. Selve fodisættet sker ved, at den forreste del af foden sættes i gulvet, men uden at hælen kommer i gulvet. Samtidig med, at højre fod svinges frem i stemskridtet, trækkes begge arme kraftigt bagud, så de ved fodisættet er næsten parallelle med gulvet. Under venstre fods isæt svinges armene igen fremad, så de er lige foran kroppen i afslutningen af afsættet.

Det er umuligt at sige præcist, hvornår en spiller skal starte sit tilløb, eftersom faktorerne spillerens tilløbshastighed, tilspilningens højde, tilspilningens længde og tilspilningens hastighed kan variere. Som en grov regel kan man sige, at tilløbet startes, når bolden er på sit højeste i svævet. Det gælder dog kun for høje hævninger. Timingen af tilløb og afsæt til bolden er en detalje, som koster megen træningstid. For mange spillere vil timingproblemet kunne løses ved, at de i starten nøjes med et eller to tilløbsskridt .

Afsættet
Afsætstedet bør være ca. en arms afstand fra, hvor bolden forventes at komme. Afsættet kommer som en umiddelbar fortsættelse af stemskridtet ved at læg-, lår- og endemuskulaturen "eksploderer" i et kraftigt afsæt, samtidig med at armene trækkes i vejret. Det er vigtigt, at der ingen "tøvefase" er under stemskridt og opspring, da det medfører tab af springhøjde.

Svævet
Under opspringet trækkes højre- og venstre arm i vejret til ca. hovedhøjde. Højre skulder trækkes derefter bagud, samtidig med at albuen bøjes og håndleddet bagudbøjes. Venstre arm holdes strakt foran kroppen, så balancen opretholdes. Samtidig med, at slagarmen bøjes bagud, kan benene bøjes bagud, så der opstår en kraftig forspænding i hofte- og mavemuskulatur. Armen svinges derefter frem mod bolden.

Slaget
Bolden rammes højt over og foran hovedet. Husk at albuen skal være forrest, når armen svinges frem. Samtidig med at armen svinges frem mod bolden roteres i overkroppen, så skulderen også nærmer sig bolden. Det giver slaget ekstra kraft. Boldkontakten sker med hånden, som er let åben og "boldformet". Bolden rammes bagpå og påvirkes i nedadgående retning med fingrene og et kraftigt håndledskip, så bolden får overskru.

Det er en udbredt misforståelse, at det er armens muskelmasse, der er afgørende for, hvor hårdt man kan smashe. Kraften skyldes i overvejende grad den hastighed, hånden rammer bolden med. Det vigtigste er altså at kunne accelerere sin arm meget hurtigt mod bolden. Efter slaget føres slagarmen ned foran kroppen uden at berøre nettet.

Landingen
Det vigtigste ved landingen er at komme blødt ned uden at belaste leddene for meget. Tæerne skal kontakte gulvet først. Derefter bøjes i knæ og hofte. Man bør tilstræde at lande på begge fødder.

Serv

 

Underhåndsserv

Underhåndsserven er let at lære og meget præcis. Spilleren står bag baglinjen med front mod modstandernes bane. Fødderne er i skridtstilling med venstre fod forrest (beskrivelsen er for højrehåndede. Venstrehåndede skal blot bytte ordene højre og venstre om). Venstre skulder peger en smule fremad, og bolden holdes i begge hænder foran kroppen.

I denne udgangsposition ser spilleren en sidste gang mod modstandernes banehalvdel for at beslutte sig for, hvilket sted der skal serves mod. Derefter føres slagarmen strakt bagud, og vægten lægges på bageste fod. Fra denne stilling begynder slagbevægelsen. Slagarmen føres strakt fremad samtidig med, at tyngdepunktet forskydes frem på den forreste fod. Bolden holdes i venstre hånd foran højre hofte. Den vippes lidt i vejret (5 - 10 cm), lige idet højre hånd nærmer sig.

Bolden rammes skråt nedefra med fast krummet hånd. Krumningen svarer til boldens krumning. Bolden må rammes med en hvilken som helst del af armen, men for styringen af bolden er det hensigtsmæssigt at slå til bolden med krummet hånd eller med knyttet hånd. Slår man med knyttet hånd, styres bolden bedst, hvis håndryggen er bagud, og bolden rammes med håndroden og de bøjede fingre. Bolden kan endvidere gives skru, hvis man rammer den en smule til højre/venstre for midten. Lige efter slaget flyttes højre ben fremad, hvorved spilleren starter en løbebevægelse ind på banen.

Tennisserv

Tennisserven kan udvikles til en meget hård og dykkende serv, fordi den bliver slået over hovedet med overskru. Overskruet betyder, at bolden roterer i luften og derved kommer til at dykke hurtigt ned mod modstandernes bane. Selve slaget kan også benyttes under spil som stående smashslag.

Serveren står med front mod nettet i almindelig skridtstilling. Højrehåndede spillere har venstre fod forrest. Bolden holdes i begge hænder foran kroppen, mens spilleren vurderer, hvor der skal serves hen. Bolden kastes i vejret med begge hænder. Den må gerne kastes en smule bagud ind over hovedet. Når bolden er kastet, trækkes slagarmen opad-bagud og bøjes kraftigt i albueleddet. Samtidig bøjes kroppen bagud, så serveren kommer til at svaje i ryggen. Den frie arm peger i startfasen mod bolden og sænkes derefter, som slagfasen skrider frem. Dermed hjælper den med til, at kropsbalancen opretholdes i slagfasen. Samtidig med at slagarmen føres frem mod bolden, rettes kroppen ud, og bolden rammes så højt over hovedet som muligt.

Bolden rammes med åben og fast hånd bagpå - lidt under midten - og krop og arm strækkes helt igennem i slagøjeblikket. Det sker ved en aktiv og hurtig bevægelse, hvor kroppen rettes op, og armen rettes ud samtidig med, at den føres fremad-opad. Denne krops- og armudstrækning samt et kraftigt svirp i håndleddet giver bolden det rette skru. Efter slaget føres armen igennem i slagretningen, og spilleren søger hurtigt ind på banen.

Tennisserv med armsving

En anden måde at lave armtrækket på (en anden armsvingsteknik) går ud på, at bolden kastes i vejret med én hånd (venstre). I stedet for at trække højre arm i vejret, trækkes højre arm nedad og svinges bagud med albuen forrest. Armsvinget fortsætter og ved hjælp af en skulderrulning, når armen det punkt, hvor armtrækket standser i den tidligere beskrevne teknik. Derfra føres armen videre uden pause, indtil bolden rammes. Det anderledes er altså, at slagarmen svinges rundt i stedet for at hæves op over hovedet.

Fordelen ved denne teknik er:
- man kan få større kraft i slaget på grund af armsvinget.
- man benytter en naturlig kastebevægelse, som alle behersker.
- sliddet på skulderled og rygsøjle er ikke så stort.
Ulempen er:
- at koordinationen af enhåndskastet og armsvinget er sværere.

Svæveserven

Fordelen ved overhåndsserv frem for underhåndsserv er, at bolden sendes af sted i nogenlunde samme højde som netoverkanten og behøver derfor ikke have nogen speciel bue. Bolden kan dermed sendes af sted med større hastighed og giver derfor modtagningsspillerne mindre tid til at placere sig rigtigt. Som omtalt andet sted kan tennisserven udvikles til en meget hård serv, men da bolden sendes af sted med rotation, er dens bane forudsigelig. Den volder derfor ikke store problemer for rutinerede spillere.

Det gør derimod svæveserven. Den kan serves med næsten lige så stor hastighed som tennisserven, men på grund af svæveeffekten, er det meget vanskeligt at beregne boldens bane. Ideen med svæveserven er, at bolden sendes af sted med stor hastighed og uden nogen form for rotation. På grund af boldens overflade (ikke totalt ens overalt) vil luftstrømmene omkring bolden ikke passere lige hurtigt. Hvor luftstrømmene passerer hurtigst, vil der komme et undertryk, som vil få bolden til at "hoppe i luften". Desuden skaber turbulensen bag bolden ekstra slinger. Det betyder, at man som modtagningsspiller kan komme til at fejlbedømme bolden med op til 2 m.

For at opnå den omtalte effekt går mange servere 5 - 8 m bag baglinjen for at serve. Derved opnås, at man kan give bolden endnu større hastighed, men samtidig stiger også risikoen for servefejl. Det bliver også vanskeligt at placere serven præcist.

Beskrivelse af svæveserven

Serveren står med front mod nettet i almindelig skridtstilling. Højrehåndede har venstre fod forrest. Bolden holdes i én hånd ca. i brysthøjde. I modsætning til tennisserven starter svæveserven med, at spilleren fører slagarmen tilbage i skulderhøjde, som når man spænder en flitsbue. Når armen er ført bagud, kastes bolden blødt i vejret lige foran hovedet, således at boldens toppunkt svarer til slagstedet. Det er vigtigt, at bolden "lægges" op i den rigtige højde, og at den ikke roterer.

Benene og kroppen strækkes roligt igennem fremad mod bolden, samtidig med at slagarmen roterer omkring skulderleddet, og albuen udstrækkes. Derved bliver slagarmen helt udstrakt i slagøjeblikket. Bolden rammes lige i midten bag på bolden med flad spændt hånd, hvor håndleddet er helt fixeret i slagøjeblikket. Slaget skal være hårdt og kort. Slagarmens og håndens bevægelse standses lige efter boldkontakten. Derefter føres slagarmen roligt ned, og spilleren skynder sig ind på banen.

Svæveserv med armsving

Spillere, som ikke har tilstrækkelig arm- og skulderstyrke til at lave svæveserven, kan med fordel anvende armsvingsteknikken. Svæveserven med armsving ligner helt den beskrevne svæveserv i effekt og udførelse bortset fra armsvinget.

Beskrivelse af svæveserv med armsving

I det øjeblik bolden kastes i vejret, svinges slagarmen bagud og laver en stor cirkelbevægelse omkring skulderleddet (som i et boldkast). Når armen nærmer sig bolden, laves en skulderrulning, så albuen kommer frem i slaget. Selve slaget er som den beskrevne svæveserv.

Fordelen ved dette armsving er:
- at mange spillere vil kunne få større kraft i slaget.
- at det er en naturlig bevægelse (kastebevægelse).
- at det er en bevægelse, der ikke slider på skulderleddet.
- at mange spillere kan opnå bedre svæveeffekt med dette armsving.

 

 

http://home19.inet.tele.dk/dynamo/Spille_bolden_indholdsfortegnelse.html

Regler vedrørende serven

 

Eksamen

 

 

Til eksamenen skal I vise:

 

1.    Tre forskellige teknikker

2.    Deltagelse i en spilsituation

 

 

De tre forskellige teknikker kan bestå af tre forskellige grundslag (fingerslag, baggerslag, serv, smash). Det kan foregå på forskellige måder:

 

1.    Censor og jeg bevæger os rundt i hallen, mens i øver grundslag, og stopper på skift ved jer, der arbejder sammen, og I viser, det I vil vise – efter tur. I skal ikke bekymre jer om, hvem i arbejder sammen med. Hvis vi vurderer, at der er brug for en makker, der kan give jer nogle bedre bolde at arbejde med, henter vi én der kan. Hvis vi vurderer, at I kan vise noget mere – skal jeg nok sørge for, at I bliver udfordret med nogle sværere bolde – og så fremdeles. Det foregår altså fuldstændig afslappet. Det er ikke noget med, at I få fem chancer for at vise noget eller i den stil. Vi bliver stående indtil I har vist det, jeg ved I kan!

 

2.    En anden model: I planlægger nogle forskellige øvelser (det kan være nogle af dem, I er blevet præsenteret for i undervisningen), som I selv organiserer og kører igennem. Det kan være små spiløvelser, hvor I klart siger, hvad det er I vil vise: Et stykke papir til censor og jeg med en beskrivelse af de forskellige øvelser og øvelsers formål vil være et rigtig godt træk.

De enkelte kan stå af og på, alt efter hvad I vil vise. Fordelen ved denne model er at den er langt mere dynamisk og nuanceret end de isolerede grundslagsøvelser. I får lejlighed til at vise spilforståelse, samarbejde og organiseringsevne på en måde, som ikke viser i den stillestående model. Jeg vil absolut anbefale jer dette. På dansk volleyball forbunds hjemmeside findes der en lang række øvelser, men vi når sikkert igennem mange af dem i undervisningen. Vælg nogle I har arbejdet grundigt med.

 

 

Til slut vil vi se jer i en kampsituation. I skal sørge for at stille nogle hold, der kan matche hinanden. Planlæg hvem der skal starte på hvilke positioner. I spiller en almindelig kamp i ca. 10 minutter.

I forbindelse med teknikøvelser har vi allerede gjort os et billede at, hvordan I skal evalueres. I kampsituationen bliver denne første evaluering sammenholdt med jeres spilforståelse, jeres holdforståelse/evne til at samarbejde, jeres kommunikation og generelle engagement.

 

Det er på denne baggrund den endelige karakter bliver givet J