Hvornår er man mest udsat for rygskader, og hvordan forebygges?
At få rygskader i forbindelse med sport klinger umiddelbart lidt negativt - udøvelse af sport skulle jo helst fremme sundheden, men det er uundgåeligt, at specielt konkurrencesport fra tid til anden vil forårsage rygskader. Almindelig sport for sundhedens og velværets skyld vil derimod næsten altid kunne tilrettelægges således, at risikoen bliver minimal.
At personer, der dyrker sport generelt, har færre rygsmerter end de mindre aktive, betyder ikke nødvendigvis, at sport er godt for ryggen, måske vælger personer med rygbesvær bevidst at spille skak eller ludo i stedet for.
Alt væv i kroppen svækkes, hvis ikke blodtilførslen er tilstrækkelig. Blodet fører næringsstoffer til de fleste strukturer i kroppen. Enhver form for dynamisk bevægelse øger blodgennemstrømningen i kroppen. Bruskskiver, sener, ledbånd og ledkapsler i ryggen er meget dårligt gennemblødte, og bruskskiverne har næsten ingen blodforsyning, derfor er disse strukturers ernæring meget afhængig af bevægelse. Man skal forestille sig, at bruskskivernes ernæring foregår næsten som en svamp, der under vand klemmes sammen og slippes, hvorefter den folder sig ud igen og suger væske til sig.
Diskusprolaps, diskusdegeneration og facetarthrose (slitageforandringer) i ryggen er nogle af de sygdomsprocesser i ryggen, hvor årsagen bl.a. er nedsat ernæring af brusken.
Alle disse forhold taler for, at i hvert fald visse former for sport er sundt for ryggen.
Rygskaderne kan groft inddeles i to grupper:
1. Traumatiske skader
2. Belastningsskader
Traumatiske skader er skader, der opstår som følge af pludselig overlast som fx, når en udspringer på grund af overslag får bøjet benene og ryggen voldsomt bagover. Herved beskadiges ledbånd og brusk i ryggen. Ryggen forstuves faktisk. Brud på ryggens bueled er ikke ualmindelige ved disse voldsomme bagoverbøjninger specielt hos børn. Tilsvarende vil næsten alle forcerede yderstillinger kunne give lignende skader. Ved de alvorlige skader er man ikke i tvivl om, at der er noget galt, her føles smerterne med det samme, stort set alle bevægelser gør ondt, specielt de yderstillinger, der fremkaldte skaden. Mindre skader vil ofte først mærkes dagen efter, specielt om morgenen.
Under disse skader hører facetsyndromer (afklemning af en bruskflig i bueleddene), udbulning af discus, og også egentlig prolaps. Fibersprængninger og overstrakte ledbånd og ledkapsler hører også til de almindelige skader.
Belastningsskader er egentlig også traumatiske skader, men der er blot tale om en opsummeret effekt af små mikrotraumer, gentagne skader, hvor symptomerne først viser sig, når misbruget har stået på længe nok. Fx vil en løber kunne udvikle rygproblemer på grund af forkerte løbesko eller løb på for hårdt underlag. De gentagne stødpåvirkninger kan beskadige bruskskiver eller brusk i facetleddene. Disse belastningsskader er vanskeligere at diagnosticere, da de har et snigende forløb.
Som regel viser de sig ved en tiltagende stivhed i ryggen, værst om morgenen, men hurtigt aftagende ved aktivitet. Efter en god opvarmning føler man sig i begyndelsen helt i orden. Senere i forløbet svinder smerterne ikke helt efter opvarmning og er meget værre om morgenen. Til disse skader hører også nedslidning af bruskskiverne eller brusken i bueleddene. Iskias (smerter ned bag på eller på siden af benet) er almindeligt i forbindelse med disse belastningsproblemer.
Enhver sport, som udføres korrekt, bør ikke give anledning til rygproblemer, men nogle sportsgrene indbyder mere til uheld end andre. Vægtløftning, brydning, gymnastik, trampolin og udspring er eksempler på sportsgrene, hvor man meget let kommer i en alt for bagoverbøjet stilling, hvilket er meget belastende for ryggen. Undersøgelser af sportsfolk inden for disse idrætsgrene med rygbesvær har vist en højere forekomst af brud på hvirvelbuer i den bageste del af ryggen, de såkaldte spondylolistheser.
Fodbold og håndbold er mest belastende for benene og hænderne, og egentlige rygskader er ikke så almindelige. Derimod får fodbold- og håndboldspillere ofte smerter og problemer i leddene mellem bækken og korsben. Løb på ski, skøjter eller rulleskøjter frembyder ikke de store problemer, medmindre man er decideret uheldig. Ridning er en glimrende sport for ryggen, da den korrekte ridestilling frembyder en ideel holdning for både lænd og bækken. Tennis og badminton kan give skader på grund af bagoverbøjninger og hyppige foroverbøjninger kombinerede med vridninger af overkroppen. Ved roning gælder det om at tilegne sig en korrekt teknik, således at det er benene og hofterne, der udfører den største del af arbejdet i stedet for ryggen.
Ved de alvorlige traumatiske skader bør man altid sørge for at blive undersøgt. Disse skader er ikke altid behandlingskrævende, men det er vigtigt at få et overblik over skadens omfang, samt at få instruktion i selvbehandling i form af korrekt aktivitetsniveau efter skaden, behandling med is, øvelser eller forskellige støtteanordninger. Hvis smerterne og ubehaget fortsætter seks til otte uger efter skadens opståen, er det fornuftigt at blive undersøgt igen. Årsagen er, at der i forbindelse med blødninger i og omkring ryggens led tit opstår mikrosammenvoksninger, der giver stivhed i vævet. Disse stivheder kan en behandler med forsigtighed bryde løs og derved forbedre funktionen af ryggen, og formentlig på længere sigt forhindre at problemet udvikler sig.
Ved de lettere skader søges hjælp, hvis man stadig har symptomer efter fire til seks uger.
Belastningsskaderne er vanskeligere for den enkelte selv at overskue. De er meget svære at slippe af med, hvis ikke den korrekte årsagssammenhæng bliver afdækket. Disse skader stiller store krav til behandlerne om indsigt i de forskellige sportsgrenes korrekte udførelse. Her er det tværfaglige samarbejde særlig vigtigt, da ingen er specialist på alle områder.
Hvis nedtrapning i fire til seks uger ikke viser nogen bedring, bør man søge behandling for at undgå, at skaden bliver kronisk. Erfaringsvis kan mange af disse problemer klares med råd og vejledning.
Det vigtigste er at være ordentlig forberedt. Jo bedre træningstilstand, jo mindre risiko. Det er oplagt, at unge mennesker kan byde sig selv betydeligt mere end de, der er over 35-40 år. Derfor er mange former for old boys idræt problematiske. Her springer man elegant træningen over (tredje halvleg er jo den vigtigste) og nøjes med konkurrencerne. Kraftbetonede sportsudfoldelser, der kun udføres en enkelt eller to gange om ugen, udgør en stor risiko, særlig hvis de foregår uden opvarmning. Opvarmning og udspænding før sådanne udfoldelser er med til at forebygge fibersprængninger og forstrækninger.
Træning af ryggen og særlig mavemusklerne er yderst vigtigt. Ved meget tekniske discipliner, som fx golf, er korrekt udførelse afgørende.
Følger man ovenstående og lever efter devisen "med måde er alting godt", skulle man kunne undgå rygproblemer og få glæde af sin sport til selv langt op i årene.
Ca. 70 pct. af alle mennesker i Danmark oplever rygsmerter i deres levetid, af dem søger en trediedel behandling hos læge eller kiropraktor. Rygbesvær er den næsthyppigste årsag til længerevarende sygemeldinger.
Kilde: Kiropraktir Bruno Christiansen