Forløbet FORTÆLLETEORI er knyttet til grundbogen, Litteratur og fortælling af Stefan Iversen & Henrik Skov Nielsen, Systime 2003

 

 

 

Se bogens hjemmeside

 

I forløbet tager vi fat på fortællingens funktion og betydning: Hvad driver den lyst det er både at fortælle og tilegne sig fortællinger? Vi skal se på, hvordan fortællingen også fungerer som et redskab, hvormed vi kan forme umiddelbart meningsløse og tilfælde begivenheder til en fortælling, der tilfredsstiller vores behov for sammenhæng, retning og lykkelige slutninger!? Derfor er det nødvendigt at få kendskab til fortællingens grundlæggende strukturer og muligheder: Hvornår lever fortællingen op til vores forventninger? - og hvornår brydes disse forventninger? - og hvorfor?

 

 

Vi går i dybden med nogle redskaber, som vi kan bruge i litteraturanalysen (fiktive fortællinger):

 

KOMPOSITION, HANDLINGSFORLØBET, PLOT & FORTÆLLINGENS TYPE

 

Udgangspunktet er de basale strukturer, vi kender fra eventyrerne - se fx. harmonimodellen, kontraktmodellen og udviklingsmodellen. På baggrund af disse modeller og overvejelserne over, hvilke behov/forventninger disse modeller imødekommer, skal I arbejde med forskellige kompositionsprincipper.

 

Læs også om KOMPOSITION generelt på textanalyse.dk, især omkring den dramatiske model og berettermodellen

 

Begrebet PLOT bliver aktuelt i spændingen mellem læserens forestilling, forestillingens tidslinje og den fremstillede tidslinje. Begrebet vil blive belyst i forhold til tekster og filmklip. I forlængelse af begrebet PLOT, kan vi ligeledes snakke om, at vi har nogle grundlæggende forventninger til, hvordan et PLOT er skruet sammen: Er plottet præget af KAUSALITET, eller bryder plottet med den kausale fortælling. KAUSALITET betyder indeholdende en årsag, årsagsbestemt, begrundende, årsagssammenhæng. I skemaet herunder uddybes de modsætningen, man kan tage udgangspunkt i. Den kausale fortælling findes ofte i forbindelse med traditionelle genrer og inden for REALISMEN versus MODERNISMEN og moderne eksperimenterende genrer. De fleste fortællingen indeholder dog momenter af begge sider: Inden for moderne litteratur giver det god mening at skelne mellem begæret efter kausalitet/permanens og erfaringen af ikke-kausalitet/kontingens

 

Kausal fortælling          Ikke-kausal fortælling
entydige personer (f.eks. opførsel, mål etc.)

entydig tid

entydig rum

Form: Hjem – ude – hjem

Tilbyder afklaring/forklaring

Orden

Gud/familien/personen er intakt

Permanens - varighed

flertydige personer

flertydig tid (drømmelignende)

flertydig rum (indre og ydre sammenblandes)

Form: ”Ude”

åbner for spørgsmål        

Kaos

Gud/familien/personer er til debat

Kontingens - tilfældighed, vilkårlighed, ubestemt ...

 

 

 

FORTÆLLEREN & FORTÆLLERSTEMMER

Vi operer med 6 fortællertyper og dertilhørende problemstillinger, som bør være genstand for nærmere analyse:    

Tredjepersonsfortæller med fri adgang til tanker

(alvidende fortæller)

Tredjepersonsfortæller med begrænset adgang til tanker

Tredjepersonsfortæller uden adgang til tanker.

Hvordan er fortællerens holdning? Hvad kan man udlede af hans kommentarer?

Hvem er synsvinkelbærer? Dvs. hvis tanker får man gengivet, og hvis synsvinkel har man adgang til?

Hvad betyder det, at man ikke får at vide, hvad personen tænker? Hvad kan man slutte sig ud fra det fortalte?

Jegfortæller med fri adgang til tanker.

Jegfortæller med begrænset adgang til tanker

Jegfortæller uden adgang

til tanker.

·   Er der overensstemmelse mellem den måde, der fortælles på og det der fortælles?

·   Er der overensstemmelse mellem det, som jeget fortæller, og det billede, vi kan danne os af ham ud fra det fortalte?

 


TEKSTER: 

Brdr. Grimm: Den lille hyrdedreng, 1812

H.C.Andersen: Den standhaftige Tinsoldat, 1838

Edgar Allan Poe: Det forræderiske Hjerte, 1843

Arthur Schnitzler: Af Løjtnant Gustl, 1900

Ernest Hemingway: Bjerge som hvide elefanter, 1927

Raymond Queneau: Af Stiløvelser, 1947

Svend Åge Madsen: Ude af sit gode skind, 1990

Rune T. Kidde: Af Dolly Dyt og de bøvede bamser, 1990

Peter Høeg: Kvinden og aben, 1996

Jens Blendstrup: Mander, der blandt andet var en sko, 2000

Helle Helle: Globryllup, 2000

 

FILMKLIP:

 

De fortabte børns by

 

 



 
De fortabte børns by

1995

Jean-Pierre Jeunet

cover Lost Highway

1997

David Lynch

 

 

DOKUMENTAR:  REJSEN PÅ OPHAVET
 

 

 

Framegrab

292 Kb / JPG
Framegrab

533 Kb / JPG
Framegrab

308 Kb / JPG
Framegrab

370 Kb / JPG
Framegrab

450 Kb / JPG
Framegrab

462 Kb / JPG
Framegrab

283 Kb / JPG
Framegrab

375 Kb / JPG
Framegrab

351 Kb / JPG
Foto: Erik Molberg

430 Kb / JPG

 

Artikler:

 

Max og Kaos

 

Jeg er en af dem der tror at sandheden er min