Analytiske indgange

Til enhver tekst kan stilles fire krav:

1. Meddelelsen fremtættes i et formet udtryk, hvortil der kan knyttes et formet indhold.

2. Meddelelsen referer direkte eller indirekte til et fiktivt, historisk eller andet univers.

3. Meddelelsen har en afsender (emne, synsvinkel, engagement).

4. Teksten er henvendt til en modtager og opfordrer bevidst eller ubevidst modtageren til at forholde sig og evt. handle.

Generelt kan læseren undersøge:

1. Tekstens sproglighed, dvs. dens sproglige udtryk og indhold.

2. Tekstens virkelighedsunivers, dvs. genkendeligheden af og originaliteten i det fremstillede univers.

3. Tekstens fortællemæssige forhold, dvs. den synsvinkel, og fortællerens engagement.

4. Tekstens moral og socialitet, dvs. dens evne til at engagere læseren, dens holdning og dens evt. opfordring til handling.

Mere specielt kan læseren også undersøge teksternes indhold og se på situation, tid, sted og miljø, personer og tema. Analysen af formen kan rette sig mod genre, struktur, fortæller, sprog og stil. Endelig kan man se på baggrunde og perspektiver, som fx. tekstens tilblivelse og offentliggørelse, dens plads i forfatterskabet, anmeldelser, forbilleder, samtidens litteratur-, kultur- og socialhistorie samt vurdering af teksten.

Utopiske tematiseringer

Temaer kan defineres som grundlæggende modsætninger i teksten, individ vs. samfund, drøm vs. virkelighed, magt vs. afmagt, ideal vs. illusion, frihed vs. undertrykkelse, mand vs. kvinde, ung vs. gammel etc.. De tematiske elementer i utopierne vil ofte være indeholdt i nogle af de overordnede begreber, der er anført nedenfor. Disse kan findes i samfundet (det private og det offentlige område) og i staten.