LEKSIKON.. 3

ABSTRAKT.. 3

ALVIDENDE   FORTÆLLER.. 4

ANALOGI 5

BAGUDSYN.. 6

BESKRIVELSE. 7

BRAINSTORM... 8

CITAT.. 9

DEDUKTION.. 11

DIAKRON.. 13

DOKUMENTARISME. 15

DOKUMENTATION.. 16

EKSPLICIT.. 17

EPISK.. 18

IMPLICIT.. 19

INDIVIDUALISME. 20

INDRE MONOLOG.. 21

INDUKTION.. 22

INDVENDIGT SYN.. 23

KARAKTERISTIK.. 24

KOMMENTAR.. 25

KONFORM... 26

KONKRET.. 27

KONNOTATIONER.. 28

LYRISK.. 29

MEDSYN.. 30

REALPLAN.. 31

REFERAT.. 32

SYMBOLPLAN.. 33

SYNKRON.. 34

TIDSÅND.. 35

UDVENDIGT SYN.. 36

VURDERING.. 37

LÆSERTID.. 38

MATERIALHISTORIE.. 39

 

 

 

 

 

 

 

 

LEKSIKON

ABSTRAKT

 

Er det som fremkommer ved at abstrahere, dvs. tænke over den OPLEVELSE du har haft ved læsningen. Her kan du anvende danskfagets begreber angående tekstanalyse, historicitet, perspektivering og forfatterrelationer, som du kan få forklaret i denne database.

Hvis du søger på DISPOSITION, finder du alle de begreber, som kan være relevante, ordnet i en overskuelig rækkefølge, hvor abstraktionsniveauet er stigende fra begyndelse til slutning.

 

Det modsatte af abstrakt er KONKRET.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ALVIDENDE   FORTÆLLER

Bruges i tekstanalysen om den fortæller, der vedkender sig ubegrænset viden og bevægelsesfrihed i teksten.

Den alvidende fortæller er ikke altid identisk med forfatteren. Der kan være en ironisk distance fra forfatteren til fortælleren, eller fortælleren kan repræsentere en side af forfatteren, som forfatteren ønske afprøvet med teksten.

Se:  SYNSVINKEL

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ANALOGI

 

Analogi er en indirekte, antydet form for SAMMENLIGNING.

Anvendes ofte i satirisk litteratur og i eventyr og myter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BAGUDSYN

 

Kaldes den SYNSVINKEL hvor begivenhederne opleves som fortidige eller afsluttede.

Det er karakteristisk for erindringslitteratur og bekendelseslitteratur.

 

Det modsatte hedder MEDSYN

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BESKRIVELSE

 

Beskrivelse er en af de KATEGORIER, også kaldet  TAKSONOMIER, du har at arbejde med i din opgaveskrivning: Du skriver om de iagttagelser, du har gjort i teksten, således som din OPLEVELSE af teksten gør det muligt for dig.

Det vil mest være PERSONER,  MILJØ og  NATUR, du kan beskrive med egne ord.

Herved kommer du fri af  RESUMEet og kan begynde at ”varme op” til analysen, dvs. den mere ABSTRAKTe del af opgaven

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BRAINSTORM

 

En måde at tænke på, hvor du lader hjernens associationer løbe frit uden at spekulere på, hvorledes dine tanker skal struktureres. Du skriver ned i stikordsform, hvad der falder dig ind. Noget vil du senere kunne bruge, andet er for ”privat”, men selv noget meget privat eller ”pjattet” kan vise sig at indeholde kimen til nogle gode ideer og perspektiver på teksten.

En god brainstorm kan opstå ved at du slukker for skærmen og bare skriver i ”blinde”. Når du ikke ser, hvad du skriver, undgår du den skriveblokering, som mange mennesker er hæmmet af.

Brainstorm er en ”rodekasse” som blot skal ”indfange” din spontane OPLEVELSE af teksten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CITAT

 

Et velvalgt citat kan sige lige så meget som mange ord om din OPLEVELSE af teksten.

Nogle mennesker er omvandrende citatsamlinger, og de kan ofte tilføre en diskussion et levende, morsomt præg. Klassiske citater kan også give ens tale en autoritet. Det gælder også i din opgave. Ofte husker man et værk eller en forfatter på gode citater, og de bedste er gledet ind i dagligsproget som ”bevingede ord”, f.eks. ”to be or not to be”.

Brug citater som led i din DOKUMENTATION og overvej, hvorfor netop disse har gjort indtryk på dig.

De kan være vigtige indfaldsvinkler til din FORTOLKNING og dine KOMMENTARER.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DEDUKTION

 

Man taler om ”deduktiv metode”, når man løser en opgave ved at arbejde fra ABSTRAKT  til  KONKRET.

 

Det modsatte hedder: INDUKTION.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DIAKRON

 

En tekst kan ses i et ”diakront perspektiv”, dvs. at man ser teksten som led i en historisk udvikling.

Litteraturhistorien viser forskelle mellem forfattere og PERIODER, og man kan her ofte se, hvorledes en forfatter ”gør op med” sine forgængere eller sin egen KULTURBAGGRUND.

Teksthistorien viser, hvorledes GENRER opstår og udvikles gennem tiderne.

 

IDEHISTORIE kan ofte aflæses af teksten ved at anvende IDEOLOGIKRITIK.

 

Det modsatte af diakron hedder SYNKRON.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DOKUMENTARISME

 

Anvendes om litteratur, mest roman og novelle, som nærmer sig journalistikken, fordi det fiktive stof er blandet op med autentisk historisk materiale. Den dokumentariske roman med social-realistisk indhold var populær i 1970erne.

 

Relevant link: SYNSVINKEL

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DOKUMENTATION

 

Det er vigtigt, at din læser overalt i din opgave kan se, hvilke ting i teksten, du bygger dine iagttagelser eller påstande på. Derfor må du forsyne opgaven med velvalgte CITATER eller henvise til KONKRETE steder (Noter med sidetal, evt. linie).

Du kan også med korte RESUMEER af hændelsesforløb forklare, hvad du har observeret i teksten, f.eks.: ”forfatterens brug af kærlighedsmotivet i kapitel 3 viser, at han er påvirket af….”.

Det er dokumentationen, der giver din opgave et sagligt præg.

Kunsten er at flette dokumentationen sammen med din OPLEVELSE af teksten, så din opgave ikke bliver for ”tør” og kedelig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EKSPLICIT

 

Anvendes ofte om tekstens FORTÆLLER, hvor denne er til stede og deltager i tekstens handling.

Giver teksten en illusion af selvbiografi og fortrolighed.

Kendetegner ”bekendelseslitteraturen”.

 

Det modsatte af eksplicit er IMPLICIT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EPISK

 

 

Episk betyder fortællende digterisk form. Det modsatte af LYRISK.

 

Findes oftest i prosa, men i lyrik findes som regel både episke og lyriske afsnit.

 

Se: GENRE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IMPLICIT

 

Anvendes ofte om tekstens FORTÆLLER, hvor denne ikke kan lokaliseres i handlingen, men er til stede ”usynlig” for de involverede.

 

Fungerer som forfatterens/læserens ”spion”, og tekstens er hans ”rapport”.

 

Det modsatte hedder EKSPLICIT.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

INDIVIDUALISME

 

Hævder det enkelte menneskes værdi og dets ret over for andre mennesker, samfundet og staten.

Individualisten er hævet over KONFORMITETEN i sin samtid, og som kunstner vil han ofte distancere sig fra denne gennem ironi og satire eller direkte i debatform.

Den fiktive litteratur kan i PERIODER, være stærkt individualistisk f.eks. i slutningen af  19. årh. (realismen).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

INDRE MONOLOG

 

Den fortælleteknik, hvor en persons tanker opleves af læseren ”indefra” i en blanding af referat og direkte tanke. FORTÆLLEREN  smelter så meget sammen med sin person, at det kan være vanskeligt at skelne mellem fortællerens stemme og personens tanker:

 

”han vidste, at noget var i gære”

”havde han ikke altid sagt det”

 

Står i 3. person ental og datid.

 

Se: INDVENDIGT SYN

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

INDUKTION

 

Man taler om ”induktiv metode”, når en opgave løses på den måde, at du begynder med detaljer af KONKRET  stof: indholdssiden og tekstresearch.

Du indsamler viden og bearbejder din OPLEVELSE hermed ved hjælp af tekstanalysen, og slutter af med at perspektivere din FORTOLKNING.

 

Se DISPOSITION: du arbejder ”ovenfra” og ”nedad”.

 

Den modsatte vej hedder DEDUKTION:  her starter man med at have overblik og gode ideer, som så skal ”bevises” ved DOKUMENTATION i det konkrete.

 

De fleste arbejder skiftevis på den ene og den anden måde afhængigt af, hvor inspireret man er.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

INDVENDIGT SYN

 

Anvendes om den SYNSVINKEL, hvor læseren føres ind i PERSONERNES hoveder og oplever deres tanker, dagdrømme og følelser.

De kan gengives i direkte form som direkte tale i 1. person.

Eller som en uafbrudt bevidsthedsstrøm, ”stream of consciousness”.

Eller som INDRE MONOLOG

 

Det modsatte hedder UDVENDIGT SYN

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KARAKTERISTIK

 

Karakteristik er en af de KATEGORIER, du kan anvende i opgavebesvarelsen: Det er beslægtet med BESKRIVELSE, men er mere ABSTRAKT, fordi karakteristikken udtrykker en sammenfattende opfattelse af det, som du har beskrevet.

 

Et miljø kan f.eks. være beskrevet med elementer af fattigdom, børnerigdom, brutalitet o.s.v., men karakteriseret som arbejdermiljø, indvandrermiljø, mandschauvinistisk, småborgerligt o.s.v.

 

I karakteristikken må du altså tænke selvstændigt over det, som du i beskrivelsen blot har registreret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KOMMENTAR

 

En af dine KATEGORIER, som du kan anvende i din opgaveskrivning:

I den saglige kommentar kan du dokumentere din viden om tekstens baggrund (KILDEKRITIK) og du kan demonstrere selvstændig tænkning i evnen til at inddrage HISTORIEN, din egen LÆSERTID og perspektiver af TVÆRFAGLIGHED, SELVKRITIK og IDEOLOGIKRITIK.

 

Den gode kommentar er personlig uden at være privat, den er objektiv uden at være triviel konstatering; den viser, at du er i stand til at betragte din tekst og din egen analyse i ”fugleperspektiv”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KONFORM

 

Betyder ”tilpasset”. Konformitet er ”ensartethed”. Konformisme er tilbøjelighed til at være i overensstemmelse med skik og brug. Traditionalisme og konservatisme har lignende betydning.

Det modsatte hedder INDIVIDUALISME.

En kunstner kan kaldes konform, hvis han glider gnidningsløst ind i samtiden og kun reproducerer, hvad der ligger i TIDSÅNDEN.

Det er ofte de grænseoverskridende kunstnere, der bliver til klassikere. En tekst kan være mere eller mindre konform end normalt for dens forfatter. Det kan være en god ide at sammenligne din tekst med andre af samme forfatter (se: IDENTITET).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KONKRET

 

Det konkrete er det, som opfattes direkte med sanserne. Det håndgribelige, som du umiddelbart kan registrere.

I en litterær analyse er det konkrete materiale alt, hvad du oplever under læsningen, dvs. indholdet af teksten: handlingen, som kan refereres i RESUME,  MOTIVER,  MILJØER,  NATUR, PERSONER, TIDSBILLEDET.

Det er også alt, hvad du kan finde ud af om teksten uden selv at tænke, altså konkret viden, som din tekstresearch kan forære dig: GENRE,  MEDIUM,  REALKOMMENTAR,  KILDEKRITIK, DISTRIBUTION,  PUBLIKUM.

Det modsatte hedder: ABSTRAKT.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KONNOTATIONER

Den mangfoldighed af medbetydning, som de fleste ord lukker op for: en hest ”betyder” fart, styrke, flugt, skønhed, forstandighed, værdighed m.m.

Det er konnotationerne, der giver ordene  SYMBOLFUNKTION  og derved gør sproget levende.

Det modsatte kaldes DENOTATION,dvs. den leksikalske, videnskabelige, logiske definition af ordet, f.eks. hest: et pattedyr af forskellige racer, trækdyr, væddeløbsdyr.

I din FORTOLKNING må du skelne mellem dine private konnotationer og dem, forfatterenmå formodes at have haft.

Balancen mellem din fornuftsbetonede, vidensbaserede analyse og din private indlevelse i tekstens konnotationer skaber din egen, helt personlige, engagerede, men ikke private TOLKNING af teksten. Det private skal undgås, da læseren af din analyse ellers ikke vil forstå, hvad du mener.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LYRISK

Lyrik er et græsk ord, der bruges om en litterær GENRE , som hyppigt i en bunden form med rytme og rim udtrykker stemninger og følelser.

Lyrik af den mest subjektive af de litterær udtryksformer.

Det modsatte hedder EPISK.  Der er ofte lyriske elementer blandet sammen med episke i en tekst.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MEDSYN

Anvendes om den SYNSVINKEL, hvor læseren oplever begivenhederne som en samtidig iagttager.

Det giver fortællingen et autentisk præg, dvs. et fortroligt og troværdigt indtryk.

 

Det modsatte kaldes BAGUDSYN.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

REALPLAN

Et begreb, som bruges i ”plananalyse” af tekster med symbolsk indhold. Realplanet udgøres af alle de begreber, som du finder ved at tolke de enkelte billedbærende udtryk.

Måske angiver teksten selv, hvad realbetydningen er, måske skal du selv finde ud af det, fordi forfatteren bygger på almindelig sprogbrug eller litterær tradition: ”sommerfugle i maven” er f.eks. almindeligt billedsprog for forelskelse, så i et digt om sommerfugle behøver forfatteren måske ikke gøre læseren opmærksom på, at digtet handler om forelskelse. ”Havet” er ofte brugt som symbol på det kvindelige, moderlige. ”Hjerte” symbol på varme følelser.

Se: SYMBOLPLAN.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

REFERAT

Et referat er ikke en  FORTOLKNING i sig selv, men det kan være godt for dig at ”varme op” på, fordi det ubevidst afslører for dig selv, hvad det er for en OPLEVELSE du har haft af værket.

I din opgave skal referatet være kortest muligt (RESUME). Det er i evnen til at udvælge det relevante for resumeet, du viser, at du har forstået tekstens hovedindhold. Det kaldes og FOKUSERING.

Derfor kan du roligt beskære dit resume, når du har fundet ud af, hvorledes du vil fortolke teksten.

Kun det, som er relevant til DOKUMENTATION af din FORTOLKNING, skal du bruge plads på at resumere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SYMBOLPLAN

I en ”plananalyse” af din tekst kan du skrive alle de ord ned, som bliver brugt til at skabe billedsprog.

Du får herved en række ord, som ”betyder” noget andet på REALPLANET.

 

Eks. Fra Brorsons salme ”Den yndigste Rose er funden”:

 

Symbolplan:                          Realplan:

 

Rose                                       Jesus som kærlighed

Tidsel                                     det onde i mennesket

Pode                                       Jesus som en spire, der vokser blandt mennesker

 

Se: SYMBOLFUNKTION.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SYNKRON

Man taler om et ”synkront perspektiv”, dvs. at man ser teksten i sammenhæng med den tid og de samfundsmæssige forhold, som teksten kan afspejle (se: MATERIALHISTORIE)

En psykologisk synsvinkel kan anvendes til at forstår forfatterens INDIVIDUALITET, men kan også bruges til TOLKNING af PERSONER, SYMBOLIK  og  MOTIVER:

Freudiansk synsvinkel operer med fallossymboler, sublimering, ødipuskompleks, seksuelle traumer, fortrængning.

Jungs psykologi  opererer med arketyper, det ubevidste, rollespil.

En litteratursociologisk synsvinkel undersøger PUBLIKUM  og  DISTRIBUTION.

Det modsatte af synkron hedder:  DIAKRON

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TIDSÅND

Man taler om en EPOKES  tidsånd, dvs. den fremherskende tænkemåde, som i et tidsrum er en slags lovmæssighed for det intellektuelle, kunstneriske niveau.

Litteraturhistoriens PERIODEbegreb viser, hvorledes tidsånden svinger mellem to hovedtendenser:

 

F o r n u f t :                                F ø l e l s e r :

 

materialisme                               idealisme

ateisme                                       religiøsitet

videnskablighed                         mystik, okkultisme

 

En forfatter eller en tekst kan i højere eller lavere grad afspejle tidsånden (se: TIDSTYPISK)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

UDVENDIGT SYN

Kaldes den SYNSVINKEL, hvor læseren kun får noget at vide om PERSONERNES udseende og handlinger (behaviourisme kaldes i psykologien denne tilgang til mennesket).

Det indre, personens KARAKTERTRÆK, må læseren selv tænke sig til.

Metoden anvendes konsekvent i den stilart, der kaldes impressionisme.

 

Det modsatte kaldes:  INDVENDIGT SYN.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VURDERING

Vurdering er en af de KATEGORIER, som du anvender til analyse i din opgave.

Din private mening om tekstens kvaliteter (”den er smaddergod”) skal du helst holde for dig selv. Det er for subjektivt og forstås ikke af din læser. Du bør give en mere objektiv vurdering ved at referere til din KILDEKRITIK.

Normativ kritik: vurderer værket du fra moralske, politiske eller religiøse synspunkter som f.eks. usædelig, småborgerlig, reaktionær, revolutionær, blasfemisk.

Deskriptiv kritik: vurderer kvaliteten mere end BUDSKABET, formen mere end indholdet.

Forhold dig altid kritisk til, hvad der står i avisernes boganmeldelser eller på vurderende hjemmesider på Internettet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LÆSERTID

Synes du, dit værk er forældet: udtryk for en overstået EPOKE, så det nu tilhører HISTORIEN?

Eller synes du, værket har noget almengyldigt i sit BUDSKAB?

Der kan være træk ved forfatterens INDIVIDUALITET, som du finder væsentlige for din egen tid.

Det kaldes at ”aktualisere” din opgave, hvis du inddrager sådanne overvejelser. I de fleste værker vil der være både noget forældet og noget aktuelt. En ”klassiker” defineres som et værk, der har bevaret sin aktualitet gennem forskellige epoker.

Nogle forfattere er meget samtidstypiske, andre er ”hævet over” deres egen tid.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MATERIALHISTORIE

Materialhistorien ser teksten i sammenhæng med de materielle, økonomiske og politiske forhold, som havde betydning for tekstens DISTRIBUTION.

Her kan de fysiske og sociale aspekter i forfatterens BIOGRAFI, hans sociale status og aflønningsforhold inddrages.

Også en hel EPOKES livsformer og sociale institutioner kan studeres til forståelse af værkets baggrund: studiet af socialhistorien kan vise de materielle betingelser for kunstnerisk produktion og tilføre din opgave et alsidigt perspektiv af viden om KULTURBAGGRUND og give den et indhold af TVÆRFAGLIGHED.

Denne måde at analyse litteratur på kaldes SYNKRON.