Siden 1987 har man i Danmark vaccineret mod virussygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde.
Målet er inden 1992 at udrydde mæslinger og fåresyge og at halvere forekomsten af røde hunde. For at nå dette mål skønner man, at det er nødvendigt, at tilslutningen til MFR-vaccinationsprogrammet skal være 97-100 %, når det drejer sig om småbørnene på 15 måneder, og at tilslutningen skal være mindst 90 % blandt de 12-årige.
MFR-vaccine består af levende svækket virus.
En enkelt vaccination giver beskyttelse mod MFR-sygdommene hos mere end 90 % af de vaccinerede.
Tidligere blev der ved vaccination mod mæslinger anvendt dræbt mæslingevirus, men det gav en dårligere beskyttelse end anvendelse af levende svækket virus.