Skriftlige opgaver 1 BI 2003

Sygdomsbekæmpelse indenfor landbruget (83-6-5-2)

Opgaven tæller 1 sæt.

Indtast dit navn og evt. gruppemedlemmers navne nedenfor.
(Indtast også din e-mailadresse, hvis du ønsker svar pr. e-mail)

Elev 1:

Elev 2:

Elev 3:

Elev 4:

Sygdomsbekæmpelse indenfor landbruget

A.   Mund- og klovsyge (mk-syge) skyldes et virus, der består af en RNA-streng omgivet af en proteinkapsel. Der findes mange forskellige typer mk-virus.
Mk-syge er meget smitsom og angriber klovbærende dyr som fx køer og svin, og den har derfor stor økonomisk betydning. Sygdommen giver foruden feber også blærer mellem klovene og i munden. Der kommer let følgesygdomme i form af andre infektionssygdomme.
Man har tidligere behandlet sygdommen med serumbehandling, men forebygger nu i mange lande med vaccinering. Den anvendte vaccine indeholder svækket mk-virus. Vaccinen er ikke særlig holdbar, og den skal opbevares nedkølet.
Viruspartiklerne kan i tørret og/eller nedfrossen tilstand overleve meget længe, mens de ødelægges af stærk syre eller base samt ved opvarmning til over ca. 60 °C.
a. Hvad er grunden til, at visse virussygdomme som fx mk-syge og influenza kan forekomme i mange forskellige typer?
Skriv dit svar
b. Hvad sker der med viruspartiklernes molekylære struktur ved opvarmning eller ved behandling med stærk syre eller base?
Skriv dit svar
c. Hvad er forskellen på serumbehandling og vaccination?
Skriv dit svar
d. I Danmark anvender man hverken serumbehadling eller vaccination mod mk-syge.
Giv en mulig forklaring på, hvorfor man ikke anser serumbehandling eller vaccination for at være hensigtsmæssig.
Skriv dit svar

 

B.   En del af proteinkapslen hos en bestemt type mk-virus består af et polypeptid (kaldet VP3), der kan isoleres fra proteinkapslen. For at få en mere stabil vaccine har man ved hjælp af ny teknik fremstillet et polypeptid (kaldet LE-VP3), som i aminosyresammensætning svarer til det naturligt forekommende VP3-polypeptid.

Tabel 1 viser resultaterne fra et forsøg, hvor man afprøvede vacciner med de to polypeptider.
Fremgangsmåden i forsøget var følgende:

  1. Første forsøgsdag blev køerne nr 1-6 vaccineret med LE-VP3, og nr 7 og nr 8 blev vaccineret med VP3. Køerne nr 9-12 blev ikke vaccineret.
  2. Den 32. dag blev køerne nr 1-8 igen vaccineret som den første dag.
  3. Den 42. dag blev alle køerne udsat for smitte med den pågældende type mk-virus.
  4. Man målte gennem hele forsøgsperioden mængden af antistof mod den pågældende type mk-syge i serum hos køerne.
  5. Efter at dyrene havde været udsat for smitte, undersøgte man dem for sygdomstegn, og på den 56. dag, 14 dage efter smitte, undersøgte man, om der fandtes kompleksdannennelse mellem det sygdomsfremkaldende virus og antistof (yderste højre kolonne i tabellen).
Kilk for at kunne udskrive figurer
a. Forklar udviklingen af antistof i serum hos dyrene gennem de første 42 dage. Giv herunder en mulig forklaring på forløbet hos dyrene nr 5 og 8.
Skriv dit svar
b. Hvorfor har de syge dyr generelt højere indhold af antistof end de raske efter 56 dage?
Skriv dit svar
c. Hvorfor kan vaccination med et udsnit af viruspartiklens proteinkapsel give samme immunitet som vaccination med hele viruspartiklen?
Skriv dit svar

 

C.   En del af de antibiotika-typer, der har været anvendt til bekæmpelse af bakteriefremkaldte sygdomme, er ikke længere virksomme, fordi der er udviklet resistente bakteristammer.
Foruden ved mutatin kan bakterier blive resistente ved, at resistensgenerne overføres fra én bakterie til en anden. Dette kan ske ved hjælp af visse vira eller ved, at bakterierne via et proteinrør direkte overfører de små DNA-stykker (plasmider), hvortil resistensfaktoren og evnen til at overføre plasmidet fra en bakterie til en anden er knyttet. I 1970 og 1978 undersøgte man tarmindholdet hor raske småkalve for forekomst af colibakterier, der var resistente overfor nogle anvendte antibiotika-typer. I 1970 undersøgte man 217 kalve fra hver sin besætning, og i 1978 undersøgte man tilsvarende 78 kalve. Resultaterne fremgår af figur 1.
Klik for at kunne udskrive figurer
a. Hvad er antibiotika?
Skriv dit svar
b. Skitser en metode til at undersøge, om bakterier er resistente overfor et bestemt stof.
Skriv dit svar
c. Hvad viser figur 1? Inddrag resultaterne i en redegørelse for nogle forhold indenfor moderne husdyrproduktion, der kan være medvirkende til udviklingen af resistente bakteriestammer
Skriv dit svar
d. Beskriv mulige konsekvenser af, at visse bakterietyper kan overføre resistens til andre bakterier.
Skriv dit svar
e. Landbruget har været udsat for hård kritik fra forbrugergrupper på grund af antibiotikaforbruget indenfor husdyravlen. Samtidig viser slagteriernes obligatoriske stikprøvekontrol for antibiotikarester, at der kun er rester i omkring 1 promille af prøverne.
Inddrag ovenstående oplysninger i en samlet vurdering af, om du finder kritikken relevant.
Begrund din argumentation.
Skriv dit svar